Webinar
ESG-rapporten er færdig. Men hvordan forankres S og G?
Wednesday May 13, 2026 02:00 PM Europe/Copenhagen
Kom til webinar, hvor vi åbner vores ESG-rapport og sætter ord på processen bag og på de valg og prioriteringer, der følger, når rapporten er færdig. Det foregår i en organisation, hvor virksomhedskulturen er værdibaseret og selvledende, og hvor arbejdet har handlet om at skabe et fælles sprog, så S og G forankres i denne proces. Som deltager får du inspiration til at spejle egne valg og overvejelser i dit ESG-arbejde.
Forestil dig, at du får udleveret et klodssæt. Med i kassen følger en lang guide til, hvordan klodserne skal samles, så resultatet bliver korrekt. Guiden er den samme, uanset om du arbejder i en rådgivningsvirksomhed, en produktionsvirksomhed eller en offentlig organisation.
Sådan er ESG-arbejdet for mange organisationer. Rapporten er afleveret. Men særligt S og G begynder for alvor at vise sig bagefter – i adfærd, ledelse og de valg, der skal træffes, når der ikke findes en facitliste. Men sådan er det ikke hos HR-ON.
Vi har valgt at bygge først og læse guiden bagefter. Med afsæt i sund fornuft og spørgsmålet “hvem er vi?” er arbejdet blevet til undervejs - og først til sidst er der kigget i manualen for at sikre, at alt også er efter bogen.
Kom til online inspirations- og workshopwebinar onsdag den 13. maj 2026 kl. 14.00-15.00, når tillidsjurist Betina Noe Favrholt og Ali E. Cevik tager afsæt i HR-ONs ESG-rapport og deler, hvordan der er arbejdet med det sociale og det ledelsesmæssige perspektiv i ESG, og hvad der er sket siden udarbejdelsen.
Fra værdikæde og interessenter til fokusområder og bæredygtighedsmæssige udfordringer, vi kommer rundt om hele rapporten og giver inspiration til, hvordan ESG kan se ud.
DET FÅR DU MED FRA WEBINARET
Indblik i HR-ONs ESG-rapport med fokus på S og G
Inspiration til at bruge ESG som et ledelsesværktøj - ikke kun som rapportering
Indsigt i de valg og prioriteringer, der former adfærd efter rapporten
En live øvelse, du kan bruge i egen organisation
Q&A med Betina Noe Favrholt og Ali E. Cevik
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen. Du modtager en bekræftelsesmail – husk at tjekke din spammappe, hvis du ikke ser den i din indbakke.
Kan du ikke deltage live?
Forhindret i at deltage? Vi sender optagelsen til alle tilmeldte efterfølgende.
Webinaret afholdes på dansk.
Ali E. Cevik
Founder & CEO af HR-ON samt thought leader inden for HR-tech med fokus på at sætte mennesket før systemet.
Betina Noe Favrholt
Selvstændig tillidsjurist, og arbejder med virksomheder, der insisterer på tillid - også i papirerne.